Reperation, udvidelse mm.
Reparation af protesen
Hvis tandprotesen knækker eller at der falder en tand af, kan det skyldes flere ting.
Tabes protesen kan den revne eller knække. Er den revnet eller knækket vil jeg anbefale, at man straks får bestilt tid til reparation af protesen.
Forsøg ikke at lime den selv, da det kan vanskeliggøre eller gøre det umuligt at reparere den.
Knækker protesen under funktion, skyldes det som regel at pasformen eller bidet er blevet dårligt.
Det er vigtigt, at alle stykkerne fra protesen findes og indleveres, da det ellers kan blive vanskeligt/umuligt at reparere den.
Mangler der en tand eller er tanden knækket, kan der påsættes en ny tand under reparation.
Udvidelse af protesen
Rebasering
En rebasering er en ny bund/underforing af protesen.
Da gummen/kæben er levende væv, vil den forandre sig ligesom så meget andet på vores kroppe.
Gummen bliver som regel mindre, hvilket gør at protesen bliver for stor og sidder dårligt.
Dette problem kan løses med en rebasering.
Rensning og oppolering af protesen
Er der kommet misfarvninger eller belægninger på protesen, kan det være en god idé at få renset og oppoleret protesen. Dette vil fjerne størstedelen af misfarvninger og belægninger, og efterlade overfladen glat, hvilket gør det nemmere at holde protesen ren og pæn.